Forventet samlet luftforurening

Denne hjemmeside og kortet er målrettet borgere, som er særligt sårbare over for luftforurening. Det er fx sårbare børn, gravide og borgere med astma, KOL og hjertesygdomme. Hjemmesiden henvender sig også til pårørende til særligt sårbare, fx forældre til børn med astma.  

Formålet med hjemmesiden er at give særligt sårbare borgere og deres pårørende et overblik over, hvor og hvornår der forventes høj luftforurening i København. Og så indeholder siden gode råd til, hvordan man kan minimere de sundhedsmæssige konsekvenser af luftforureningen.

Læs mere om de særligt sårbare grupper

Alle anbefalinger på hjemmesiden og i appen Byens Luft er målrettet borgere, som er særligt sårbare over for luftforurening (link til side om særligt sårbare). De er udsat for en øget sundhedsrisiko, når luftforureningen er høj. Er du ikke særligt sårbar over for luftforurening, behøver du ikke tage særlige forholdsregler, selv om forureningsniveauet i byen er højt.

På kortet kan du se prognoser for luftforurening på 103 lokationer i København. Prognoserne er forudsigelser, som er beregnet på baggrund af data og matematiske modeller ligesom en vejrudsigt. Prognoserne viser den forventede luftforurening fire døgn frem. 

De beregnede værdier tager bl.a. udgangspunkt i meteorologiske forhold (vejrudsigten) samt opgørelser over kilder, der påvirker luftforurening på gadeniveau og luftforurening langvejs fra. Det kan være fx kilder som vejtrafik, brændeovne og industri. 

På seks af de 103 lokationer foretages der, foruden beregning af forventede niveauer af luftforurening, konkrete målinger af forureningen. Der er tre kommunale stationer og tre stationer fra det nationale måleprogram for luftforurening. Data fra de seks målestationer er ikke kvalitetssikret. De seks målestationer viser den målte luftforurening en time bagud. Det betyder, at de nyeste målinger fra de seks målestationer er maksimalt en time gamle. Målingerne bruges bl.a. til at vurdere nøjagtigheden af prognoserne.

De tre kommunale målestationer er placeret på: 

• Folehaven 72, 2500 Valby
• Hillerødgade 79, 2200 København N
• Backersvej/Fermosavej, 2300 København S.  

Målestationerne er fordelt på områder i byen, hvor mange mennesker færdes, hvor der er tæt beboelse og flere institutioner, og hvor de kan levere mest mulig viden om forurening fra vejtrafik og brændeovne.

Se data fra de kommunale målestationer

De tre målestationer fra det nationale måleprogram er placeret på: 

• H.C. Andersens Boulevard, 1550 København K
• Jagtvej, 2200 København N
• H.C. Ørsted Instituttet, Nørre Allé 61A - Universitetsparken, 2100 København Ø.  

Både prognoser og målinger fra målestationerne viser fine partikler og grove partikler (PM2,5 og PM10) og kvælstofdioxid (NO2). De nationale målestationer viser desuden ozon (O3), da det er en national opgave at udsende varslinger ved høje niveauer i Danmark. Den nationale ozon-varsling vil altid være den gældende, læs mere om den på Miljøstyrelsens hjemmeside: Overvågning af luftforurening - Miljøstyrelsen. 

Målestationen ved H. C. Ørsted Instituttet (Nørre Allé 61A) måler den generelle luftkvalitet i byen uden direkte påvirkning fra trafik eller industri. Den giver en indikation af, hvordan luftforureningen typisk er i parker og andre områder uden store forureningskilder i nærheden.  

Læs mere om de forskellige luftforureningsstoffer nedenfor.

Varslingerne er baseret på prognoser om luftens indhold af fine og grove partikler (PM2,5 og PM10), kvælstofdioxid (NO2) og ozon (O3) på 103 lokationer i København.

Fine partikler (PM2,5) 

Fine partikler (PM2,5) er partikler, der er mindre end 2,5 mikrometer. De opstår bl.a. i forbindelse med afbrænding af brændstoffer som træ, olie eller kul, herunder i forbrændingsmotorer. Det kan fx være fra biler, lastbiler og brændeovne. 

En del af de fine partikler er sekundært dannet i atmosfæren ud fra udledninger af gasser som kvælstofdioxider, svovldioxid og ammoniak. De største af de fine partikler er omkring 30 gange mindre end et menneskehår.   

Fine partikler forbliver i luften i lang tid og kan transporteres med vinden over lange afstande. Fine partikler trænger dybt ned i luftvejene og helt ud i lungeblærerne hos mennesker ved indånding. 

Fine partikler forårsager bl.a. kortsigtede sundhedskonsekvenser som irritation af øjne, næse, hals og vejrtrækning. Eksponering for fine partikler påvirker desuden lungefunktion og forværrer sygdomme som astma og hjertesygdomme. Videnskabelige undersøgelser har også sammenkædet daglig eksponering for fine partikler med øget antal af respiratoriske og kardiovaskulære hospitalsindlæggelser, skadestuebesøg og for tidlige dødsfald. 

Undersøgelser tyder også på, at langvarig eksponering for fine partikler kan være forbundet med øget forekomst af astma og KOL, nedsat lungefunktion og udvikling af lungekræft og hjertekarsygdomme. Mennesker med vejrtræknings- og hjerteproblemer eller -sygdomme samt børn og ældre er særligt følsomme over for fine partikler. 

Grove partikler (PM10) 

Grove partikler (PM10) er partikler, der er mindre end ti mikrometer, inklusiv dem under 2,5 mikrometer. De stammer især fra vejstøv, dækslid, byggestøv og naturlige kilder som jord, sand og pollen.   

De grove partikler er forholdsvis tunge og transporteres derfor ikke langt i luften. De grove partikler bliver ofte stoppet i næse, svælg eller den øverste del af lungerne, når de indåndes, og trænger derfor ikke langt ned i lungerne eller ud i kroppens kredsløb. 

Kvælstofdioxid (NO2) 

Kvælstofdioxid (NO2) er en luftart, som består af kvælstof og ilt. Den dannes ved forbrænding ved høje temperaturer og når kvælstofmonoxid (NO) reagerer med ozon. I byerne stammer kvælstofdioxid især fra vejtransport, men der er også et bidrag fra kraftværker og andre kilder. NOx er en fællesbetegnelse for kvælstofdioxid og kvælstofmonoxid.   

Kvælstofdioxid kan give luftvejsgener – også i små koncentrationer. Det kan også medføre nedsat lungefunktion og øge risikoen for infektioner i lungerne.

Ozon (O3) 

Ozon (O3) er en luftart, der dannes i luften gennem kemiske processer. Den er en drivhusgas og reducerer bl.a. UV-B-lys fra at nå til jordoverfladen og varmestråling fra jorden i at slippe ud i atmosfæren.   

Ozon er en kraftigt oxiderende gas, som kan give forskellige gener for mennesker fx hovedpine, tørhed i halsen og irritation i øjnene. Personer med luftvejslidelser som fx astma og bronkitis kan ved forhøjede ozonniveauer opleve en forværring af deres symptomer. Høj eksponering for ozon er på længere sigt forbundet med øget risiko for tidlig død, herunder af luftvejssygdomme. 

Ultrafine partikler (UFP) indgår ikke i vores prognoser og varslinger for luftforurening i København. Også selvom vi måler på det tre af vores målestationer.

Det skyldes, at der på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt forskningsbaseret viden, der dokumenterer, hvordan disse koncentrationer påvirker helbredet. Og på den baggrund er det ikke muligt, at give de rette handleanvisninger ved meget høje koncentrationer. Med andre ord er vidensniveauet ikke højt nok til at modellere helbredseffekter ved eksponering for ultrafine partikler (UFP) med tilstrækkelig pålidelighed.

Det Europæiske Miljøagenturs luftkvalitetsindeks inkluderer ikke ultrafine partikler (UFP) af samme årsager. Ligeledes har WHO ikke fastsat retningslinjer for niveauer af ultrafine partikler (UFP), da der ikke er tilstrækkelig videnskabelig evidens på området.

Ultrafine partikler (UFP) vil kunne inkluderes i Københavns Kommunes prognose og varslingssystem, når beregningsmuligheder og vidensgrundlag er tilstrækkelig.

Vi måler i Københavns Kommune fortsat ultrafine partikler for at bidrage til større forståelse af, hvordan de påvirker vores sundhed. 

Se målingerne her.

DCE – Nationalt Center for Energi og Miljø ved Aarhus Universitet – har udviklet et luftkvalitetsindeks for København. Det er det, som anvendes til handleanvisninger.  

Se luftkvalitetsindekset nederst på denne side. 

Luftkvalitetsindekset er baseret på WHO's retningslinjer for korttidseksponering for PM2,5, PM10, NO2 og O3. Indekset er delt i fire kategorier, som repræsenterer det gennemsnitlige niveau af luftforurening på et døgn: lav, middel, høj og meget høj. For alle fire luftforureningsstoffer gør de samme regler sig gældende for inddeling af indeks.

Ved PM2,5 er retningslinjen på 15 µg/m³ og deles op således: 

Lav (den laveste 50%) 

• Dette dækker koncentrationer, der er 0-50% af retningslinjen = når værdien af PM2,5 er mellem 0 og 7,5 µg/m³.

Mellem (den øverste 50% af retningslinjen) 

• Dette dækker koncentrationer, der er 50-100% af retningslinjen = når PM2,5 er mellem 7,5 og 15 µg/m³.   

Høj (50% over retningslinjen) 

• Dette betyder, at koncentrationen overstiger retningslinjen med op til 50% ekstra = når PM2,5-værdien er mellem 15 og 22,5 µg/m³.  

Meget høj (mere end 50% over retningslinjen) 

• Dette sker, når koncentrationen er mere end 50% over retningslinjen = når PM2,5 overstiger 22,5 µg/m³. 

Om grænseværdier for luftforurening

Der er mindre luftforurening i København end i mange andre storbyer i verden. I Beijing er der cirka otte gange så meget luftforurening med fine partikler som i København. Og i London er tallet cirka tre gange så meget.   

EU har sat grænseværdier for forurening i luften, og Danmark overholder grænseværdierne. Men desværre er alle niveauer af luftforurening sundhedsskadelige – også niveauer under EU's grænseværdier.

Data til kortet er leveret af DCE – Nationalt Center for Energi og Miljø ved Aarhus Universitet.  

Kortet er bygget af Bydata i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune og Septima.

Prognoserne bygger på avancerede beregninger af luftkvaliteten på forskellige steder og forskellige tidspunkter. Alle prognoser er forbundet med en vis usikkerhed, sådan som man kender det fra vejrudsigten. Men selvom der kan opstå usikkerheder, giver kortet generelt et godt billede af luftkvaliteten. 

Det er godt at være opmærksom på følgende: 

1. Prognosens første dag er som regel den mest præcise. Jo længere frem prognosen rækker, jo større er usikkerheden.
2. Prognoser for NO₂ (kvælstofdioxid) er ofte lavere end de reelle målinger.
3. Prognoser for O₃ (ozon) stemmer godt overens med målingerne.
4. Prognoser for PM10 (større partikler) er nogle gange er højere end de faktiske niveauer.
5. Prognoser for PM2,5 (finere partikler) stemmer godt overens med målingerne. 

Hvis du vil læse mere om de usikkerheder i prognoserne, kan du downloade DCE’s tekniske rapport om Prognose- og varslingssystem for luftkvalitet i Københavns Kommune. 

Her på hjemmesiden kan man finde mere information om de sundhedsmæssige konsekvenser af luftforurening, og man kan få gode råd til at mindske luftforurening i hverdagen.

Find viden om luftforurening og sundhed

Ja, du kan downloade data via denne hjemmeside https://www.opendata.dk/city-of-copenhagen/luftkvalitet-prognose-og-varsling